Roskilde Motion er mere end bare en løbe- og motionsklub. Klubben arrangerer mange aktiviteter for alle medlemmer, som blandt andet fælles morgenmad, påskefrokost, sommerfest, julefrokost, nytårstaffel, yoga og meget mere. Roskilde Motion er også repræsenteret ved mange motionsløb året rundt. Det sociale fællesskab har stor værdi for mange af vores medlemmer, og det er noget, som vi vægter højt.
I kalenderen på Holdsport kan du altid finde kommende aktiviteter og arrangementer og tilmelde dig.
Fælles morgenmad
Den første lørdag i hver måned inviteres alle medlemmer af Roskilde Motion til fælles morgenmad efter træning. Du tilmelder dig via Holdsport, hvor du også kan se, hvor og hvornår vi mødes.
Sociale begivenheder
Hvert år holder Roskilde Motion påskefrokost, sommerfest, julefrokost og nytårstaffel, og vores forskellige hold arrangerer også interne aktiviteter som for eksempel fælles spisning og julehygge.
Yoga
Roskilde Motion har en dygtig yogainstruktør, som løbende inviterer til yogaevents efter træning om lørdagen. Der er yoga efter træning den tredje lørdag i hver måned.
Motionsløb
På tværs af holdene deltager Roskilde Motion i motionsløb året rundt. Vi er blandt andet repræsenteret til DGI Crossløb i Midt- og Vestsjælland, Friløbet, Berlin Halvmaraton, TV2 Øst løbet, Royal Run, Roskilde Parkstafet, Etape Bornholm, CPH Half, HCA Marathon, Eremitageløbet, Esrum Sø Rundt og meget mere. For mange medlemmer i klubben har det stor værdi, at de kan finde andre medlemmer, som de kan deltage i løb med. Det er rart, at have nogen at følges med, og det styrker sammenholdet på tværs af vores hold.
Klubben giver tilskud til transport til udvalgte løb, hvor mange af klubbens medlemmer deltagere.
Roskilde Motion er stolte arrangører af Klovneløbet i Roskilde. Klovneløbet er et familieløb, der støtter Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn i Danmark.
Klovneløbet arrangeres og afvikles af frivillige fra Roskilde Motion, der hvert år gør et stort stykke arbejde for at give alle deltagerne den bedste oplevelse.