Begyndertræning løb 2026
I løbet af 12 uger træner vi sammen op imod at kunne løbe 5 km. Vi starter med 0 km, hvor vi løber og går på kortere strækninger, der gradvist øges i takt med, at du kommer i bedre form. Forløbet strækker sig fra lørdag d. 14. marts 2026 til og med lørdag d. 6. juni 2026 med træning hver mandag og onsdag kl. 18:00 samt lørdag kl. 09:00.
På vores begynderforløb er der plads til alle, uanset om det er første gang, du snører løbeskoene, eller du leder efter motivation til at genoptage træningen.
Gennem træningsforløbet vil du opleve, hvordan det at træne sammen med andre ikke kun forbedrer din fysiske form, men også styrker dit sociale netværk. Dine nye kammerater bliver din motivation, der sikrer, at du ikke falder fra, selv på de dage, hvor sofaen lokker.
Efter 12 ugers begynderforløb fortsætter du din træning på klubbens etablerede hold, som alle glæder sig til at tage godt imod dig.
Tid og sted:
Træningen finder sted i Roskilde, hvor vi mødes på Roskilde Havn hver mandag og onsdag kl. 18:00 samt lørdag kl. 09:00.
Vi mødes altid på trapperne for enden af parkeringspladsen - se her.
Har du ikke mulighed for at deltage i alle træninger, kan du sagtens være med alligevel.
Så hvis du er klar til at snøre løbeskoene og møde op på Roskilde Havn, så hjælper vi dig med resten.
Vi glæder os til at tage godt imod dig!
Priser:
Ved indmeldelse betales 450 kr., der dækker medlemskab for resten af det igangværende år samt en Roskilde Motion klub t-shirt.
Herefter falder prisen til 300 kr. pr. år
Tilmelding til begynderløb 2026
Kalender